|
Tekst og grafik af Nanna Holt Kjær (marts 2001)
Hvad er det, der adskiller de helt fantastiske præstationer fra de
almindeligt gode? Hvad er det, man som tilskuer beundrer, når man ser en
hund arbejde med glæde og appel? Hvad kendetegner et lynende hurtigt og
flydende agilityløb? - En koncentreret og effektiv fårehund? - En
stilfuld og energisk lydighedsøvelse? - En metodisk og sikker sporhund?
Svaret er selvtillid! Hunde, der arbejder med stor selvtillid, viser ingen
tegn på tøven. De stråler og er som oftest samtidigt også dygtigere
til deres arbejde. Hvorfor? Fordi hunden ikke er i tvivl om, at den udfører
sit arbejde som ønsket. Hunden er tryg. Hunden har selvtillid.
Hvad selvtillid er for en størrelse
Tja, jeg skal prøve at komme med mit forslag til en beskrivelse, om end
vi hver især nok lægger vægt på forskellige ting. Jeg tror, at for os
mennesker hænger selvtillid sammen med selvværd. Vi har brug for at føle
os godt tilpas med os selv, accepterede og vellidte af andre. Hunden
ligner os meget, tror jeg. Den er også social som vi, og har dermed brug
for social accept og anerkendelse. Hvis vi ser bort fra indflydelsen af
udseendet, så er selvtillid vel i bund og grund et spørgsmål om tro på
egen kunnen. Man har selvtillid, når man føler sig sikker på sin egen
dygtighed. Denne dygtighed har flere aspekter. Vi har behov for at være
socialt "dygtige", dvs. gode til at kommunikere med andre og
danne følelsesmæssige bånd. Vi har også behov for at være fagligt
eller teknisk "dygtige", dvs. mestre specialiseret viden eller
kunnen som giver mulighed for at tilfredsstille ambitioner og tiltrække
andres beundring.
Hunde har nok ikke ambitioner i vores forstand. Jeg tror ikke, de måler
egen kunnen i forhold til andres. Men de fleste hundetræningsfilosofier
bygger på, at hunde nøjagtig som vi reagerer på påskønnelse af deres
gerninger. Det er derfor, vi bruger princippet belønning. Mine egne
observationer fortæller mig også, at hunde, akkurat som vi, får øget
selvtillid, når de føler sig sikre på, at de er dygtige til noget. Og
konsekvensen af selvtillid viser sig i, at hundene går til udførelsen af
de stillede arbejdsopgaver med større iver og vedholdenhed. Dette gør
sig gældende uanset hvilken disciplin indenfor hundesport, man beskæftiger
sig med. Og en stor sidegevinst ved øget selvtillid er, at hunden også
angriber nye ukendte opgaver med mere gåpåmod. Selv hvis de ikke lykkes
første gang, så prøver de hurtigt igen.
Endelig er der det glædelige, som mange hundeejere og -trænere har
opdaget. Får en hund først selvtillid på ét arbejdsområde har det
ofte afsmittende effekt på dens generelle selvtillid. En forsigtig hund
kan f.eks. blive generelt mere modig i mødet med ukendte ting på dens
daglige gåtur, når den ved, at den mestrer at gå over en balancebom.
Selvtillid er med andre ord en vigtig ingrediens i konkurrence- og træningssituationen,
samt i hverdagen.
Hvordan man kan opbygge hundens selvtillid
Jeg har et mantra, som jeg gentager til bevidstløshed: Man skal bygge
på succes, ikke kæmpe med fiasko! Dette mantra skal forståes helt
bogstaveligt, og det stiller krav til os som trænere. Vi skal finde ud af
at gøre det meget sandsynligt, at hunden vil lykkes med forehavendet. Det
gælder altså om at opdele de ønskede færdigheder i mindre eller
enklere elementer, som man så kan stykke sammen og/eller gradvist gøre
sværere.
Her vil jeg hurtigt indskyde en bemærkning om indlæringskurven: Det er
forventeligt, at der kommer perioder med tilsyneladende tilbageskridt.
Hunden kan pludselig ikke udføre noget, som den kunne i går eller for
fem minutter siden. Ønsker man at bevare selvtilliden, skal man da slække
på kravene – altså gøre det nemmere for hunden. Man bør gå et
skridt tilbage i indlæring, så hunden igen kan lykkes. Hunden vil da
snart atter gøre fremskridt.
Jeg vil i det efterfølgende forsøge at give nogle praktiske bud på
hvordan man kan opbygge hundens selvtillid gennem selvtillidsfremmende øvelser.
I en senere artikel vil jeg komme ind på, hvordan dette med selvtillid
kan inddrages i den egentlige indlæring og træning med konkurrencepræstationer
for øje.
Selvtillidsfremmende øvelser: Kropskontrol
Kropskontrol er den klassiske øvelse for at styrke en hunds selvtillid. Når
hunden oplever at have kropskontrol, så stiger selvtilliden. Men det er
vigtigt, at man går rigtigt til værks for at få den ønskede effekt.
Man kaster jo ikke bare hunden ud i det, for hvis den mislykkes så falder
selvtilliden i stedet – og mislykkes den gentagne gange så vil de
fleste hunde før eller siden opgive og dermed holde op med at forsøge
sig. Selvtilliden er altså blevet fuldstændigt undermineret.
Den rigtige fremgangsmåde burde være indlysende – tænk bare på
mantraet. Vi skal søge at gøre det nemt for hunden at få succes! Start
med lave krav til hundens præstation.
Beløn med lækre godbidder.
Trin 1 : At gå tværs over nogle få lange pinde på jorden.
Afstand i mellem pindene skal ikke være ens, og helst mindst så hunden
skal tage et par skridt mellem hver pind.
Dette trin varieres både mht. til antallet af pinde, pindenes udseende og
afstanden i mellem dem, og mht. hundens fart.
Denne øvelse kan også laves med hvalpe.
Trin 2: At træde mellem trinene på en stige, der ligger på
jorden. Til store og mellemstore hunde kan man med fordel bruge en todelt
forlængerstige i sammenfoldet tilstand, så hunden skal løfte benene
noget.
Trin 3: At gå på en planke liggende på jorden. Ved hjælp af
trin 1 og 2 har hunden fået god kontrol med sine bagben, og det bliver da
lettere for hunden at balancere på en planke.
Dette trin varieres mht. plankens bredde, og gradvist øges plankens højde
over jorden.
Man kan til dette trin gøre god brug af væltede træstammer og bænke,
man måtte møde på hundens gåture. Det er godt, at hunden oplever
succes i forskellige miljøer.
Trin 4: At klatre i træer, hvis man har adgang til nogle gode
klatretræer. At gå på balancebom, hængebroer på legepladser, på
toppen af hegn og rækværk, og hvad man ellers kan finde på, der passer
til ens hund og dens fysik.
Man kan selv udtænke andre øvelser, der fremmer hundens kropsbevidsthed
og –kontrol. Den kan f.eks. også lære at løfte forben, stå eller
danse på bagben. Man skal blot tænke på den enkelte hunds fysiske begrænsninger
og muligheder.
Selvtillidsfremmende øvelser: Problemløsning
Dette er forhåbentlig noget mange nikker genkendende til. Problemløsningsopgaver
indgår jo i megen hundetræningslitteratur. Den gode gamle "godbid
under kop" er nok det mest kendte eksempel.
Andre øvelser kan f.eks. være at lade hunden selv vikle sit ben ud af
snoren, eller selv finde ud af at gå den rigtige vej udenom en stolpe.
Her er nok mest tale om at give hunden ro til at tænke. Man bør undlade
at forstyrre hunden alt for meget med opildnende tilråb eller viftende
armtegn. Man kan øge hundens chance for succes ved, at den kun skal klare
180 grader eller mindre, ikke 360. Altså hvis hunden og mennesket går på
hver sin side af en stolpe, så træder mennesket et par skridt tilbage, så
man står før stolpen igen. Hunden skal så kun komme tilbage på sin
side af stolpen.
Det er vigtigt at slække snoren straks hunden står stille, og så længe
den ikke bevæger sig i den forkerte retning. Kun når hunden prøver at gå
frem på den gale side af stolpen, skal man stramme snoren, så den ikke
kan gå længere.
Hvis hunden bliver forvirret og går på den gale side af stolpen, træder
man selv længere over på hundens side af stolpen – følger snoren så
at sige.
180 grader
Når hunden har forstået at komme tilbage på den rigtige side af
stolpen, så træder man længere og længere frem, så hunden selv skal
klare at først gå tilbage på sin side og derefter frem på vores side
af stolpen.
360 grader
Principperne vedrørende stolpen kan også bruges, når hunden er gået på
den gale side af én selv eller andre mennesker, man følges med. I stedet
for at flytte snoren, kan man benytte lejligheden til at lade hunden bruge
sin hjerne lidt.
En anden ide til en slags problemløsning er, at hunden skal finde vej til
indgangen i et hegn eller broen over et vandløb for at komme hen til sit
menneske.
Man kan finde flere forslag til problemløsningsopgaver i mange hundebøger.
Et godt eksempel er Maria Hanssons Min Bedste Ven.
Man skal bare huske at tænke på, at det vi ønsker er, at hunden får
succes. Altså må vi udtænke øvelsen, så vi mener, at hunden klarer
opgaven.
|
